Skip to content Skip to footer
Speciale

Graviditet er ikke altid uden gener

Her kan du læse om hvordan jeg kan hjælpe dig igennem din graviditet, samt eventuelle problemer du har i den forbindelse.

læs mere om

Graviditet

Som gravid sker der mange nye forandringer i kroppen – både positive og mindre positive, som kan give smerter og ubehag. Når man er gravid, udvider livmoderen sig for at gøre plads til det voksende barn. Det betyder, at der kommer en større og større vægt fortil og ned i bækkenet jo længere hen i graviditeten, som man kommer. Det giver et stort pres på kroppen, som nogle mærker mere end andre.

I forbindelse med den voksende baby vil der også ske en anderledes vægtforskydning igennem kroppens led og muskler, hvilket kan give gener som fx bækkensmerter, lændesmerter, smerter omkring skuldre, hovedpine, bækkenbundsgener m.m.

Det er en helt naturlig proces, og en del af det at være gravid, men det betyder ikke, man bare skal acceptere smerterne. Gennem en kombination af fysioterapi og osteopati vil jeg afhjælpe dine symptomer, så du får så god en graviditet som muligt. Jeg har behandlet rigtig mange kvinder igennem deres graviditet, og har udelukkende god erfaring og stor passion for netop behandling af graviditetsgener. 

Personligt har jeg selv været gravid 2 gange med mange gener, så jeg kan meget nemt sætte mig ind i hvordan det kan være. Netop kombinationen af fysioterapi og osteopati har hjulpet mig meget, og derfor har jeg også personligt haft en god oplevelse med behandling af graviditetsgener. 

Go to Top